Lammefjordsvej 1, 4520 Svinninge, matr. nr. 4z og 17m Svinninge by, Svinninge
Min mormor og morfar købte denne ejendom ved skøde den 21/12-1949 efter at have overdraget
Tvillingegården i Torslunde Enghave til min moster og onkel, Karen og Ernst Nielsen.
Morfar og mormor havde boet på gården siden sommeren 1919
Jeg husker huset som havde 2 små stuer, et soveværelse, køkken og kælder. Toilettet var et lille
rum,der lå lidt op ad trappen til 1. sal. Førstesalen, som var lejet ud til en ældre dame ved navn Hulda, har jeg ikke set.
Jeg husker, at der hver år var kaffekomsammen den 23. december på morfars fødselsdag, hvor
hans søskende (dem der levede) var inviteret. I den fine stue blev der røget cigarer og spillet kort
og i dagligstuen underholdt damerne sig med snak.
I mine 3 år, hvor jeg læste til realeksamen gik turen (på cykel) forbi min mormor og videre til min farmor i Kundby for at forevise karakterbogen, hvilket indbragte kr. 10,00, hvert sted - gode penge
først i 60erne for en ung mand.
Mormor og morfar tilbragte dog mange dage på Tvillingegården, hvor de havde et fast værelse og
hvor morfar var konstant de sidste år han levede, fordi han havde fået en hjerneblødning og var
delvis lam i den ene side.
Jeg husker med gru som barn, når vi var på besøg i Tvillingegården, så skulle vi også hilse på morfar, der sad i sin lænestol i dagligstuen, fordi han var svær at forstå.
Morfar døde i maj 1958 og mormor blev boende i huset indtil hendes død i 1967, hvorefter min mor og moster solgte huset ved skøde den 24/4-1968.